Compliance Officer & Intern DPO

IT-sikkerhed, databeskyttelse og informationssikkerhed er det vi skal, dataetik er det vi vil. Begge dele er en forudsætning, når man vil levere en service til sundhedsvæsenet - vi søger nu en Compliance Officer og intern DPO til at lede og varetage området.

Hos Emento arbejder vi på at skabe fundamentet for god kommunikation mellem borgeren og den offentlige sektor. En af forudsætningerne for vores forretning er en tillid til, at persondata bliver håndteret korrekt. Derfor har vi siden 2017 arbejdet målrettet med IT-sikkerhed, GDPR og dataetik i alle aspekter af vores produkt og virksomhed.

For vores tilgang til dataetik, modtog Emento i november 2023 Danmarks første Dataetikprisen, som blev overrakt af Digitaliseringsminister Marie Bjerre.

Til dagligt kalder vi vores arbejde med IT-sikkerhed, GDPR og dataetik for TRUST, og dette skal du stå i spidsen for og i samarbejde med ledelsesgruppen sikre retning, justeringer og fortsat eksekvering i organisationen.

Dit ansvarsområde

Som Compliance Officer og DPO hos Emento bliver du ansvarlig for vores arbejde med TRUST som er grundlaget for en eksekverende organisation ift. IT-sikkerhed, GDPR og dataetik.

Du skal tilrettelægge og styre årshjulet og alle årshjulsaktiviteter, samt fungere som ansvarlig for relationen med eksterne parter inden for området, fx. IT audit, ekstern DPO, kunder og øvrige samarbejdspartnere.

Du skal altså derfor være motiveret af både at facilitere, koordinere, rådgive og udføre opgaver inden for IT-sikkerhed, GDPR og dataetik.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udarbejde årshjul og lede årshjulsaktiviteter gennem året
  • Undersøge compliance krav og implikationer i forskellige situationer - fx. hvis vi skal ind i et nyt land
  • Ansvarlig for dialog, proces og dokumentation i forbindelse med IT revision
  • Ansvarlig for dialog og koordinering med ekstern DPO, herunder samarbejde med ekstern DPO, når der er behov for ekstern assistance i særlige situationer
  • Ledelse, koordinering og dokumentation/opfølgning af vores månedlige TRUST møder
  • Udarbejde og vedligeholde politikker, procedurer og retningslinjer - selvfølgelig med behørig hjælp fra TRUST gruppen og resten af Emento
  • Ansvarlig for udarbejdelse af standard DBA’ere til vores kunder
  • Medvirke og nogle gange tage lead på selve DBA aftaleindgåelsen i de tilfælde, hvor vi ikke kan anvende vores egen standard
  • Hjælpe med afklaring fx i forbindelse med anskaffelse af ny software eller service
  • Hjælpe internt og eksternt med din specialviden og indsigt i vores politikker, procedurer og retningslinjer.
  • Undervisning af nye medarbejdere og awareness træning
  • Og en hel masse andre sjove opgaver

Din profil

Du har stor indsigt i arbejdet med GDPR og IT sikkerhed. I dag er du måske DPO i en offentlig eller privat virksomhed, men som minimum har du gennemgået en officiel DPO uddannelse og har potentielt en juridisk baggrund. Du er dygtig til at navigere internt og eksternt med dine kolleger og samarbejdspartnere med fokus på at bidrage og finde gode løsninger.

Du har gode formidlingskompetencer skriftligt og mundtligt og kan forklare, forenkle og sikre forståelse og handling i organisationen ligesom du er god til at kommunikere på mange forskellige niveauer i organisationen.

Derudover er du:

  • Serviceminded og vedholdende
  • Ansvarsbevidst og positiv
  • En holdspiller
  • God til at samarbejde på tværs af flere faggrupper
  • Selvstændig og tager ansvar for at drive opgaver i mål
  • Struktureret og løsningsorienteret
  • Lyttende og tillidsskabende
  • Kan hejse et flag, når der er brug for hjælp
  • Kan arbejde på mange niveauer af opgaver, herunder selv smøge ærmerne op og få hænderne ned i materien
  • Flydende i skriftlig og mundtlig dansk og engelsk

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau og solid erfaring - gerne med relevante certificeringer.

Emento har hovedkontor i Aarhus, hvor du vil referere til CEO, Allan Juhl.

Om Emento

Vi er en design-drevet IT-virksomhed, specialiseret i at guide patienter, forandringsledelse og innovativ software. Vi lærer sundhedsfaglige at gentænke og designe patientens rejse, så de kan guide patienten med en forløbsguide, så et samarbejde opstår, tryghed skabes, og tid vindes.

Vi er 25 ansatte i Danmark, med kontor i Aarhus og København, samt 14 ansatte i Tyskland med kontor i Düsseldorf.

Ansøgning

Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO, Allan Juhl på e-mail allan@emento.dk eller tlf.2259 9023.

Motiveret ansøgning inkl. CV sendes til allan@emento.dk - vi indkalder løbende til samtale.